BALTAP

Dette er indgangsportalen til de øvrige sider om den Kolde Krig.

Baltap (forkortelse for Allied Forces Baltic Approaches) var navnet på det NATO-hovedkvarter som havde ansvaret for det militære forsvar af Danmark og Tyskland nord for Elben. På dansk kaldes hovedkvarteret ofte for Enhedskommandoen, idet det kommanderede både danske og tyske styrker fra alle tre værn. Chefen for Baltap/Enhedskommandoen var altid en dansk generalløjtnant fra Hæren eller Flyvevåbnet eller en viceadmiral fra Søværnet. Denne rang var den næsthøjest opnåelige, kun overgået af General-eller Admiralsrangen, der typisk tilfaldt Forsvarschefen. Stillingen som Commander Allied Forces Baltic Approaches/Chef for Enhedskommandoen var således ofte en slutstilling for den pågældende officer, som kronen på værket efter en lang og succesfuld karriere.

8 Responses to BALTAP

  1. Søren Dyrby Schou skriver:

    Jeg var, dengang i FLV, tilgået Joint Communication Center i Headquarter Baltap på øverste etage i bk 1137. mine kolleger var danskere, tyskere, canadier, englændere og en enkelt amerikaner. Vagtholdslederen var delt ml en englænder og en dansker. SG-gruppen. Var der fra 1975-1978. Baltap var delt i Combaltap, Navbaltap og Airbaltap. Dengang Flyverspecialist/29 mand.

    • Kære Søren

      Mange tak for din kommentar. Der går nok lidt tid før jeg får tid/penge/mulighed for at skrive om de forskellige NATO-hovedkvarterer (LANDJUT, BALTAP, NAVBALTAP. AIRBALTAP etc.). Et af problemerne her er, at siden disse hovedkvarterer var multi-nationale, vil det også være nødvendigt at søge information om dem andre steder end i Danmark, f.eks. i NATOs arkiver i Belgien eller i andre lande (LANDJUT var f.eks. dansk-tysk, med stabsofficerer fra andre NATO-lande, bl.a. USA, så det vil som minimum være nødvendigt at foretage litteratursøgning og arkkivearbejde i det tyske Forbundsværns arkiver).

      Indtil videre prøver jeg primært at skrive om de enheder og hovedkvarterer der primært var “rent” danske (Bornholms Værn og LANDZEALAND).

      Endnu engang tak for din kommentar.

      Mvh.
      R.H. Iversen

  2. PCDOK2R3N skriver:

    Hej

    Jeg kendte een der arbejde i HQ Baltap i 80’erne.
    Han hed vist Tommy Søholm, prøv at finde frem til ham, hvis Du vil have mere information..

  3. Villy Nielsen skriver:

    Arbejdede som vagtholdsleder i Joint Communication Center i Baltap i 1973-1974 og derefter 3 år i SHAPE Belgien

  4. Patrik S skriver:

    Mycket intressant om III-JDR. Hur stor del av den Jyske Division var stammanställd före 1985? Kunde den mobilisera fort och åka ned till Schleswig_Holstein?

    • Hej Patrik

      Mobilisering af Jyske Division i 1985 ville foregå i tre trin:

      -Første trin ville være at indkalde “Hjemsendt Supplement”. Dette ville bringe de tre pansrede infanteribrigader og dele af divisionstropperne, f.eks. luftværnet og artilleriet, op på ca. 66% af deres krigsstyrkebemanding.

      Næste trin ville være at indkalde “Dækningsstyrkens Reserve”. Dette ville bringe de tre pansrede infanteribrigader op på krigsstyrke (100% bemanding). Størstedelen af divisionstropperne ville også være opstillet på dette tidspunkt. Jyske Division ville nu realistisk kunne forlægge til Slesvig-Holsten og kæmpe her.

      Sidste trin ville være at indkalde “Øvrige Reservestyrker”. Kun enkelte enheder af kompagni-størrelse tilhørte denne kategori i Jyske Division, heriblandt et luftværnsbatteri med forældede svenske 40mm Boforskanoner og 12,7mm maskingevær i firling-affutage. Divisionen ville dog godt kunne kæmpe uden disse enheder.

      I alt ville det nok tage det meste af en uge at bringe enheden fra fredsstyrke og op til at enhederne i “Dækningsstyrkens reserve er indkaldt. Forskydning til Slesvig-Holsten ville sandsynligvis tage yderligere nogle dage, afhængig af hvor meget jernbanekapacitet der er til rådighed, hvor mange tunge transportkøretøjer der er til rådighed til at transportere kampvogne og andre pansrede køretøjer samt hvor hurtigt de motoriserede dele af divisionen selv kunne køre derned.

      Herefter skulle man så grave kampstillinger, udlægge minefelter etc. Man ville dog her kunne få hjælp af vesttyske ingeniørenheder, som ville kunne påbegynde arbejdet med at udbedre stillingerne før de danske enheder dukkede op.

      Mvh
      Rune

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.