(Kun links markeret med hvidt er aktive, links markeret med sort fører indtil videre tilbage til hovedsiden BALTAP.dk)
Forsvaret af Bornholm var på mange måder unikt i forhold til resten af landet. Ikke alene udgjorde øen i sig selv en Militærregion (Region VII/Bornholms Region), der i fredstid forvaltede de tilstedeværende hærenheder og planlagde deres indsats i krig, men chefen for Bornholms Region var samtidig også chef for Felthærens styrker på øen efter mobilisering (Bornholms Værn). Dette var i modsætning til de andre Militærregioner, hvor Regionschefen kun var ansvarlig for at føre tildelte lokalforsvars-og hjemmeværnsenheder. I tilgift var chefen for Bornholms Region også Kommandant på Bornholm, hvilket betød, at han havde det overordnede ansvar for hele øens forsvar, og bl.a. stod for at koordinere de forskellige værns samarbejde.
En anden unik ting ved Hæren på Bornholm var, at de enheder der var opstillet i fredstid, var samlet i den såkaldte "Kampgruppe Bornholms Værn", der var den eneste enhed af bataljonsstørrelse i den danske hær som indeholdt alle våbenarter. I tilfælde af et kupagtigt overfald på øen kunne denne kampgruppe umiddelbart indlede forsvaret. Det var også kendetegnende for Bornholm, at hærens enheder på øen havde et højere beredskab og en højere andel af aktive enheder i forhold til værnets samlede styrke ved mobilisering end i resten af landet.