De danske væbnede styrker

Det værnsfælles forsvar øst for Storebælt i perioden 1974-1991.


Forsvaret af Danmark og Tyskland nord for Elben var en multinational og værnsfælles indsats, der foregik indenfor rammerne af NATO og involverede danske og tyske enheder fra alle tre værn, samt britiske og amerikanske forstærkninger af fly-og landenheder.

(Kun links markeret med hvidt er aktive, links markeret med sort fører indtil videre tilbage til hovedsiden BALTAP.dk)


Forsvaret af øerne øst for Storebælt (Sjælland, Møn, Falster, Lolland og Bornholm, men ikke Langeland) hvilede i første omgang på de forenede dansk-tyske fly og flådestyrker i området. Disse var organiseret i rammen af AIRBALTAP (Allied Air Forces Baltic Approaches, ledet af en dansk eller tysk Generalmajor, den tredjehøjeste rang indenfor de respektive landes Flyvevåben), der fra hovedkvarteret i Karup var ansvarlig for at koordinere den samlede indsats af NATOs flystyrker i området, herunder forstærkninger tilsendt udefra (fortrinsvis britiske og amerikanske flystyrker).

Til søs stod NAVBALTAP (Allied Naval Forces Baltic Approaches, under ledelse af skiftevis tysk eller dansk Viceadmiral/Vizeadmiral, den næsthøjeste rang i de respektive flåder) for at koordinere indsatsen af NATOs flådestyrker. Dette skete indtil 1977 fra et hovedkvarter i Kiel, men herefter flyttede NAVBALTAP også til Karup.

Øst for Storebælt blev det landmilitære forsvar varetaget af LANDZEALAND (Allied Land Forces Zealand, under ledelse af en dansk Generalmajor, hærens tredjehøjeste rang), som med danske tropper, muligvis forstærket med britiske og/eller amerikanske landforstærkninger, havde ansvaret for forsvaret af Sjælland og de omkringliggende øer (inkl. Bornholm). Chefen for LANDZEALAND var samtidig også chef for Østre Landsdelskommando, der i fredstid varetog den militære uddannelse og planlægning for enhederne på Sjælland og i krigstid stod for at sikre baglandet bag LANDZEALANDs kampenheder, samt for den logistiske støtte til både danske og allierede enheder. I fredstid var Bornholm en seperat Region der på lighed med Østre og Vestre Landsdelskommando sorterede direkte under Hærstaben. Ved mobilisering ville Bornholms Region i føringsmæssigt henseende blive underlagt LANDZEALAND.