Terrænet og Fjenden

Den militære Topografi
øst for Storebælt

Denne del af Danmark har en afgørende ting til fælles: Området udgøres af øer, der måske har forbindelse med hinanden, men ikke med det europæiske fastland (Storebæltsforbindelsen blev først indviet i 1997-98).

• Sjælland og Køge Bugt
• Fakse Bugt og Møn
• Lolland og Falster
• Bornholm og Østersøen

Kun links markeret med hvidt er aktive, links i sort fører indtil videre tilbage til hovedsiden BALTAP.dk

For at en angriber kan true dette område, er det derfor nødvendigt først at overføre tropper til disse øer, enten ved sø-eller lufttransport.
Hvad terrænet angår, er det kun Bornholm og til dels Møn samt dele af Fakse Bugt/Stevns der, i kraft af deres klippefyldte kyster for alvor frembyder betydelige vanskeligheder for en angriber. Hvad Bornholm angår, er store dele af øen også ufremkommeligt på grund af det klippefyldte terræn samt store skovområder.

Men store dele af Falster, Møn og Lolland, såvel som hovedøen Sjælland, besidder flade og absolut landgangsegnede strande, samt terræn og vandhindringer der ikke frembyder nogen større hindring for en velforberedt modstander.

Warszawapagtens militære styrker og intentioner

Den potentielle militære trussel imod Danmark udgjordes af de nordlige Warszawapagtstater og deres militær, primært den østtyske Nationale Volksarmee (Nationale Folkearmé, forkortet NVA) og den polske Ludowe Wojsko Polskie (Polske Folkearmé, forkortet LWP), støttet af Sovjetunionens Væbnede Styrker (Вооружённые Силы Советского Союза). Disse enheder var koordineret i rammen af den såkaldte Polske Front eller Kystfronten (begge navne optræder i vore kilder).

Den Østtyske Folkearmé

Den Polske Folkearmé

Sovjetunionens Væbnede Styrker

Kystfronten og de operative planer

Kun links markeret med hvidt er aktive, links i sort fører indtil videre tilbage til hovedsiden BALTAP.dk

Senest fra midten af 50´erne, hvor den offensive intention imod Danmark for første gang er dokumeteret i form af en polsk øvelse, var de danske øer et af de mål som Warszawapagtens samlede styrker forventede at indtage under deres generelle offensiv imod NATO.
Det er her værd at påpege noget mærkværdigt ved vores kildemæssige situation: Vi har næsten ingen planer bevaret for hvorledes Warszawapagten planlagde at indtage Danmark. Hvad der har eksisteret af planer er enten blevet ødelagt, eller findes kun i Moskva, hvor de stadig er klassificerede. En enkelt undtagelse her er den polske plan der blev hjemtaget i januar 2013 og som viser hvorledes de polske styrker blev påregnet indsat i 1970. Hvad vi derimod har mest af fra de polske, tjekkiske, ungarske og østtyske arkiver er krigsspil, principskitser og øvelsesplaner og det er på baggrund af disse, samt interviews med forhenværende officerer i de respektive hære. at vi må forsøge at danne vores billede af hvorledes Warszawapagten planlagde at erobre Danmark og resten af Vesteuropa.
I de forskellige kilder og øvelsesforlæg vi har bevaret er det klart, at de østtyske og polske styrker var tiltænkt en hovedrolle i angrebet imod NATOs tropper i Danmark og Slesvig-Holsten, hvorimod Sovjetunionens styrker, efterhånden som de polske og østtyske styrkers kompetence og størrelse voksede, indtog en mere tilbagetrukken rolle.