Denne underside er indtil videre beregnet på at fremstille problematikken omkring forsvaret af dansk territorium øst for Storebælt. Dette hvilede i første omgang på de kombinerede dansk/tyske flådestyrker og luftvåben og i sidste ende på den danske hærs evne til at tilbagevise en landgang på øerne her. Denne side er ment som en indgangsportal til det landmilitære forsvar af øerne øst for Storebælt og problemerne associeret hermed, en opgave der blev varetaget af korpskommandoen LANDZEALAND/Østre Landsdelskommando, men vil inkludere de relevante dele af luft-og søforsvaret samt fjendens optioner og muligheder, indtil disse har fået deres egne undersider.
Af overordnede arbejder om perioden og området findes Jesper Gram Andersens noget kortfattede "Det Sjællandske Korps" fra år 2000 og S.C. Voldens "Danske Hærdordninger siden 1945" fra år 2007, samt Forsvarskommandions udgivelse "Ved Forenede Kræfter, forsvarets øverste militære ledelse: forsvarschefsembedet og forsvarets udvikling 1950-2000" fra år 2000. Alle lider dog under primært at være vægtet imod organisationshistorie uden at give nogen detaljerede vurderinger over mulighederne og konsekvenserne bag de valg man dengang foretog med hensyn til udrustning, materiel, tjenestetid og organisation.
Dette finder vi til dels i både Lars R. Møllers "Operation Hurricane" (2003), der primært omhandler efterretningsmæssige aspekter af den Kolde Krig, men også inddrager operative konsekvenser, samt i Kjeld Hillingsøs "Trusselsbilledet" fra 2004, der udmærker sig ved at være det eneste nyere værk der, på baggrund af forfatterens erfaringer fra perioden, forsøger at give en samlet fremstilling af dansk forsvars muligheder og begrænsninger. Begge bøger lider dog også under, at forfatterne var officerer under den Kolde Krig og er derfor præget af polemiske udfald. Herudover baserer de sig på egne erfaringer og erindringer og inddrager kun sporadisk arkivmateriale og andre skriftlige kilder.
Den seneste bog som giver en samlet oversigt over Hæren under Den Kolde Krig er min egen og Jens Ole Christensens "Hæren 400 års danmarkshistorie" fra 2014, der giver et kortfattet overblik over Hærens doktrin og taktikmæssige samt organisatoriske udvikling fra 1945 til 1991, uden dog på nogen måde at komme i dybden med emnet.
Herudover har vi regimentshistorier, hvoraf Livgardens fra år 2008 og Gardehusarregimentets fra 2014, er de senest opdaterede. I Livgardens regimentshistorie, udgivet i anledning af 350-års jubilæet i år 2008, gør Jesper-Gram Andersen sig visse operative overvejelser angående landforsvaret af Sjælland, men disse fokuserer primært på Livgardens enheder. Det samme gør sig gældende for Gardehusarregimentets jubilæumsbog i anledning af 400-års jubilæet, der på grund af regimentssammenlægninger foretaget efter 1991 også omhandler Danske Livregiment og Sjællandske Livregiments operative opgaver under Den Kolde Krig.
Med henblik på de rent våben-og køretøjstekniske aspekter findes der adskillige opdaterede hjemmesider og nylige publikationer, heriblandt de to veteranpanserforeninger ved hhv. Jyske Dragonregiment og Gardehusarregimentet, som står for drift og vedligeholdelse af adskillige køretøjer fra den periode jeg her behandler.
Af større hovedværker om perioden er der Dansk Institut for Internationale Studiers banebrydende Koldkrigsudredning fra år 2005, der dog desværre på mange områder forsømmer de militære aspekter for at koncentrere sig om de politiske og sociale. I de seneste år er Koldkrigsudredninges konlusioner dog i stigende grad blevet erstattet af de forskningsmæssige nybrud som især tyske militærhistorikere har stået for