Bornholms Region og Værn

Stab / Bornholms Region og Værn 1945-1991:


Det var Stabens opgave at planlægge og lede Militærregion Bornholms kamp i tilfælde af krig. Underlagt Militærregionen ville være enheder af Felthæren, Lokalforsvarsstyrker og Hærhjemmeværnet. Dette var i modsætning til de andre Militærregioner, som kun havde Lokalforsvarsenheder og Hærhjemmeværnet til rådighed. I tilgift rådede Bornholms Værn og Bornholms Region også over flere styrker end de andre Militærregioner. Dette gav Bornholms Region mulighed for både at føre en mere bevægelig og offensiv kamp end de øvrige Militærregioner, og for at kunne gennemføre denne igennem længere tid. I fredstid var Staben ansvarlig for at planlægge uddannelsesaktiviteterne ved Bornholms Værns enheder, samt for at foretage mobiliserings-og krigsplanlægning.

Det var herudover Stabens opgave at planlægge og lede Militærregionens faglige tjeneste. Groft sagt betød dette, at Staben skulle sørge for, at der var nok mad, drivmidler, reservedele og ammunition til, at Bornholm kunne forsvares effektivt i en længere periode, hvor øen ville være afskåret fra resten af landet. I fredstid bestod den faglige tjeneste primært i at sørge for, at køretøjer og våben ved Bornholms Region var indsatsklare.

Chefen for Bornholms Region var en Oberst, som tillige fungerede som Chef for Bornholms Værn, samt Kommandant på Almegårds Kaserne og på Bornholm. Hans Næstkommanderende var typisk en Oberstløjtnant, der i fredstid tillige fungerede som Stabschef.

Under sig havde Regionschefen sin Stab, der bestod af en række sektioner, der hver stod for deres del af administrations-og planlægningsarbejdet. Staben blev i både fred og krig støttet i deres arbejde af Regionsstabskompagniet og Telegrafkompagniet (fra 1981 det sammenlagte Stabs-og Telegrafkompagni), der stod for at stille føringskøretøjer og føringsinstallationer til rådighed, samt for at sikre og vedligeholde disse.

Adjudantursektionen var ansvarlig for alt hvad der havde med personneladministration at gøre (indkaldelse/rekruttering, hjemsendelse, tjenestid, tjenesteenhed, disciplinære og straffemæssige forhold, lønvilkår, FN-tjeneste, erstatningspersonnel etc.). Det var her at Værnets mobiliseringspersonnel blev administreret i fredstid, og behovet for at friske de forskellige mobiliseringsenheder med nyt personnel blev gjort op og sendt videre til Hærstaben.
Adjudantursektionen stod også for kontakten til de øvrige myndigheder på Bornholm såsom Politiet, Civilforsvaret, den civile amtsadministration og Hjemmeværnet. I krigstid ville den tilknyttede Auditør, sammen med Militærpolitiet, være ansvarlig for opretholdelsen af den militære straffelov på øen, samt for at vurdere og dømme ved den til lejligheden nedsatte krigsret. I forlængelse heraf stod Adjudantursektionen også for krigsfangetjenesten.
Regionsfeltpræsten ville i krigstid varetage feltpræstetjenesten ved de af Regionens og Værnets enheder som ikke havde deres egen feltpræst tilknyttet. Her ville han typisk opholde sig ved Regionens Feltambulancekompagni (fra 1974 Feltlazarettet), hvor han ville kunne trøste og velsigne de sårede og døende, samt stå for begravelser.
Kontakt-og Velfærds/Presse-og Informationsofficeren ville i krigstid være ansvarlig for at styre og censurere hvilke nyheder om militære forhold der tilgik den bornholmske presse, samt hvilke nyheder udefra der skulle tilgå personellet ved Bornholms Region og Værn igennem militære medier som f.eks. feltaviser eller nyhedsbreve. Herudovervar han også ansvarlig for velfærdstjenesten og moralen ved Militærregion Bornholm, der skulle søges opretholdt igennem foredragsvirksomhed, forevisning af film, sport og konkurrencer samt tildeling af ekstra forplejning og forbrugsgoder (cigaretter, alkohol, slik etc.). I det omfang det kunne lade sig gøre i krigstid på øen, kunne civil underholdning i form af musikere, teater, etc. også blive forevist.

Efterretningssektionen stod for både indhentning og vurdering af efterretninger. Idet Bornholms Værn i fredstid ikke selv havde havde nogen form for efterretningskapacitet der tillod indhentning af efterretninger i Østblokken, var man her afhængig af at modtage rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste eller de dele af de øvrige Værn som havde indhentningskapaciteter. Dette drejede sig primært om Hærens signalopklaringsenheder, der kunne aflytte og oversætte Warszawapagtens radiokommunikation, samt Søværnets og Flyvevåbnets radarinstallationer på selve Bornholm, der kunne give øjeblikkeligt varsel om anflyvende eller ansejlende enheder. I krigstid ville der være mulighed for at indsætte opklaringsenheder og patruljer fra Værnets enheder med det formål at opnå efterretninger om en luft-eller sølandsat fjende. Sektionen var herunder ansvarlig for afhøring af eventuelle fjendtlige krigsfanger.
Herudover skulle Efterretningssektionen holde sig opdateret omkring hvilke styrker Warszawapagten potentielt kunne indsætte imod Bornholm, samt i hvilken mængde og hvor de kunne tænkes at foretage luft-eller sølandsætninger.
I tilgift skulle Efterretningssektionen også stå for Bornholms Regions feltsikkerhed og kontra-efterretningstjeneste, der i samarbejde med Politiet og tildelte Militærpolitenheder, skulle søge at forhindre, at fjendtlige spioner, specialstyrker og 5. kolonnefolk opnåede informationer eller foranstaltede skader der kunne hæmme det militære forsvar af øen. I tilfælde af, at fjendtlige spioner eller sabotører gennemførte deres forehavende, skulle Efterretningssektionen også bistå politiet med opklaringsarbejdet. Til dette formål var Kontraefterretnings-elementet bemandet med personnel fra alle fire værn. I tilgift var Efterretnings-sektionen ansvarlig for at modtage og videregive vejrmeldinger til de øvrige dele af Bornholms Region og Værn.

Operationssektionen stod for alt hvad der havde med reel planlægning af øens forsvar at gøre. I samarbejde med Adjudantursektionen og Transport-og Forsyningssektionen udarbejdedes mobiliseringsplaner og planer for øens forsvar. Herunder både hvilket personnel der skulle mobiliseres, hvornår dette skulle ske, samt hvorledes de skulle flyttes til deres mobiliseringsdepoter. I denne sammenhæng blev mobiliseringen af udskrevne køretøjer også planlagt.
I fredstid var Operations-sektionen også ansvarlig for uddannelsesplanlægningen for enhederne ved Bornholms Værn, samt for at planlægge og afholde øvelser for Regionens og Værnets enheder, herunder de store NATO WINTEX totalforsvarsøvelser. I krigstid skulle Operationssektionen stå for at hjælpe Chefen for Bornholms Region med at udføre planerne for øens forsvar, samt for at udarbejde og iværksætte nye planer og befalinger efterhånden som den taktiske og operative situation udviklede sig.
Regions-ingeniørofficeren havde her den særlige rolle, at planlægge mineringen, blokeringen og/eller ødelæggelsen af øens havne og landgangsegnede strande, samt at sørge for at lufthavnen i Rønne kunne gøres ubruglig med kort varsel. Herudover varetog Ingeniørofficeren også tjenesten som ABC-officer, med ansvar for at forebygge og beskytte Værnets enheder imod fjendtlige atomare, biologiske og kemiske våben, samt for at fastsætte trusselsbilledet og trusselsniveauet fra disse våben. Signalofficeren havde ansvaret for udarbejdelse, ekspedition og modtagelse af meddelelser over radio, fjernskriver eller telefon.
Ved hjælp af den tilknyttede ”Air-Liason Officer” og hans ”Forward Air Controllers” fra Flyvevåbnet, var Operations-sektionen i stand til at påkalde og lede luftstøtte fra Flyvevåbnet eller andre NATO-luftstyrker, imod mål på både landjorden og havet. Air-Liason Officer ville typisk befinde sig ved Regions-staben, imens de tre Forward Air Controllers typisk ville befinde sig hos Bataljons-eller Kompagnichefen hos den enhed de skulle yde flystøtte til.

Forsynings-og Transportsektionen havde ansvaret for forsynings-og vedligeholdelsestjenesten ved enhederne hos Bornholms Region og Bornholms Værn i både krig og fred. Dette bestod primært i at sørge for, at Værnets køretøjer og våben af alle typer var funktionsduelige, samt at forplejning, vand, drivmidler og ammunition var til stede i de nødvendige eller befalede mængder.
I fredstid skulle sektionen sørge for, at Garnisonsinfirmeriet på Almegårds Kaserne fungerede, en opgave der i tilfælde af krig blev udvidet til, at administrere evakueringen og behandlingen af Værnets sårede og døde. Dette var Regionslægens ansvar.
Herudover var sektionen ansvarlig for at administrere Regionens og Værnets køretøjspark, herunder de køretøjer som skulle udskrives iblandt den bornholmske civilbefolkning i tilfælde af mobilisering. I forlængelse heraf stod sektionen også for at administrere al form for transporttjeneste, både af personel men også af materiel og køretøjer. Regionsintendanten tog sig af den generelle forvaltning af Almegårds Kaserne kasernen og Bornholms Værns økonomi og generelle drift, herunder tilsynet med bygningerne. I krig ville Regonsintendanten også være ansvarlig for censureringen og omdelingen af feltpost til personellet ved Bornholms Region og Værn.

Forbindelsesgruppen stod efter mobilisering for at varetage den personlige kommunikation og overdragelse af papirer og meddelelser til både Regionen og Værnets enheder, men også til de øvrige militære og civile myndigheder på Bornholm såsom Søværnet, Flyvevåbnet, Politiet, Civilforsvaret, den civile amtsadministration og Hjemmeværnet.

Sekretariatet tog sig af alle de praktiske administrative opgaver som de øvrige sektioners aktiviteter medførte og sørgede for, at disse blev fysisk og/eller elektronisk registreret og forvaltet.

Ved mobilisering eller på større øvelser, stod Chefen for Bornholms Region samt Stabens Efterretnings-og Operationssektionen, sammen med Kommandostationsdelingen fra Regions-stabskompagniet, plus tilknyttede telefoncentral, signalkontor, flyverradio, og radiokædecentraler fra Telegrafkompagniet (fra 1981 kun Kommandostationsdelingen fra det sammenlagte Stabs-og Telegrafkompagni, der nu rummede både førings og signalenheder) for, at oprette Bornholms Regions Operationscenter, der stod for den operative føring af regionen og dens underlagte enheder i felten.

På samme måde var Næstkommanderende/Bornholms Region og Stabens Adjudantursektionen, samt Forsynings-og Transportsektionen, sammen med Kommandokvarterdelingen fra Regions-stabskompagniet, plus tilknyttede, telefoncentral, signalkontor, radiokædecentraler samt langtrækkende radiomateriel fra Telegrafkompagniet (fra 1981 kun Kommandostationsdelingen fra det sammenlagte Stabs-og Telegrafkompagni, der nu rummede både førings og signalenheder) ansvarlige for, at oprette Bornholms Regions Logistikcenter, der stod for at lede administrations, transport og forsyningstjenesten ved Bornholms Region.

Forbindelsesgruppens pulje af Forbindelsesofficerer var fordelt imellem Operationscentret og Logistikcentret. På samme måde støttede Sekretariatet både Operationscenteret og Logistikcentret. I fredstid var sekretariatet placeret på Almegårds Kaserne som en del af kasernens almene administration, en position det også så vidt muligt skulle bevare i krigstid, nu bare som en del af det såkaldte Pladskommandantskab Bornholm.

1974-1981:

En stor del af Stabens personnel ville først tilgå ved mobilisering og var derfor ikke til rådighed i den daglige tjeneste. Bornholms Region foretog dog som regel årlige indkaldelser af Stabens personnel, hvoraf mange også var ansat på rådighedskontrakt.

Organisation 1974-1981

37 mand, heraf 10 i Stående Styrke. Øvrigt personnel tilgår ved indkaldelsen af Dækningsstyrkens Reserve.

-Chef Bornholms Region og Bornholms Værn (Oberst).
-Næstkommanderende Bornholms Region (typisk Oberstløjtnant).

Adjudantur-sektion
-Chef/Adjudantursektion (typisk Major)
-Adjudanturofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)
-Adjudanturofficer/Ordonnansofficer (typisk Premierløjtnant)
-Regionsauditør (mobilisering)
-Auditørassistent (mobilisering)
-Regionsfeltpræst (mobilisering)
-Kontakt-og Velfærdsofficer/Presse-og Informationsofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)

Efterretnings-sektion
-Efterretningselement
--Chef/Efterretningssektion (typisk Major)
--Efterretningsofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)
--Efterretningsofficer/Feltsikkerhedsofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)

-Kontra-efterretningselement
--Chef/Kontraefterretningselement (mobilisering)
--4xKontraefterretningsofficer (Kan være fra Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet eller Hjemmeværnet, mobilisering)

Operations-sektion
-Chef/Operationssektion (typisk Major)
-2xOperationsofficer (typisk Kaptajner, mobilisering)
-Regions-ingeniørofficer (typisk Kaptajn)
-Signalofficer 1 (typisk remierløjtnant, mobilisering)
-Air Liason Officer (typisk Major, Flyvevåbnet, mobilisering)
-3xForward Air Controller (Flyvevåbnet, mobilisering)

Forsynings-og Transportsektion
-Chef/Forsynings-og Transportsektionen (typisk Major)
-Forsynings-og Transportofficer (typisk Kaptajn)
-Forsynings-og Transportofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)
-Regionslæge (typisk Major, mobilisering)
-Regionsintendant (typisk Sekondløjtnant, mobilisering)

Forbindelsesgruppe
-5xForbindelsesofficer (typisk Sekondløjtnanter, mobilisering)

Sekretariat
-Administrationsofficer (typisk Premierløjtnant)

Adjudantur-, Efterretnings-, Operations- samt Forsynings-og Transportsektionen kunne ved mobilisering om nødvendigt udbygges, med yderligere personnel stillet til rådighed af Hjemmeværnet.


1981-1991:

Med 1981 Forsvarsforliget blev Staben forandret på flere punkter. En af de mere iøjnefaldende var den faste tilknytning af tre Afhøringsofficerer med speciale i polsk og russisk. Førhen havde afhøringsofficersfunktionen været noget som en af Efterretningsofficererne måtte varetage, evt. ved brug af en tolk. Herudover afgik Flyvevåbnets tildelte Forward Air Controllers fra Staben og blev i stedet en del af det sammenlagte Stabs-og Telegrafkompagni.

Organisation 1981-1991

38 mand, heraf 12 i Stående Styrke. Øvrigt personnel tilgår ved indkaldelsen af Dækningsstyrkens Reserve, fra 1987 dog først ved indkaldelsen af Overgangsstyrken.

-Chef Bornholms Region og Bornholms Værn (Oberst).
-Næstkommanderende Bornholms Region (typisk Oberstløjtnant).

Adjudantur-sektion
-Chef/Adjudantursektion (typisk Major)
-Adjudanturofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)
-Adjudanturofficer/Ordonnansofficer (typisk Premierløjtnant)
-Regionsauditør (mobilisering)
-Auditørassistent (mobilisering)
-Regionsfeltpræst (mobilisering)
-Kontakt-og Velfærdsofficer/Presse-og Informationsofficer (typisk Major, mobilisering)

Efterretnings-sektion
-Efterretningselement
--Chef/Efterretningssektion (typisk Major)
--Efterretningsofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)
--Efterretningsofficer/Feltsikkerhedsofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)
--3xAfhøringsofficerer (typisk Kaptajner, mobilisering)

-Kontra-efterretningselement
--Chef/Kontraefterretningselement (typisk Major, mobilisering)
--Kontraefterretningsofficer (Søværnet, mobilisering)
--Kontraefterretningsofficer (Hæren, mobilisering)
--Kontraefterretningsofficer (Flyvevåbnet, mobilisering)
--Kontraefterretningsofficer (Hjemmeværnet, mobilisering)

Operations-sektion
-Chef/Operationssektion (typisk Major)
-Operationsofficer (typisk Kaptajn)
-Operationsofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)
-Regions-ingeniørofficer/ABC-officer (typisk Kaptajn, mobilisering)
-Signalofficer (typisk Kaptajn, mobilisering)
-Air Liason Officer (typisk Major fra Flyvevåbnet, mobilisering)
-Air Liason Officer Assistant (Flyvevåbnet, mobilisering)

Forsynings-og Transportsektionen
-Chef/Forsynings-og Transportsektionen (typisk Major)
-Forsynings-og Transportofficer (typisk Major, tillige Motorsagkyndig i fredstid)
-Forsynings-og Transportofficer (typisk Major)
-Regionslæge (typisk Major, mobilisering)
-Regionsintendant (typisk Sekondløjtnant, mobilisering)

Forbindelsesgruppe
-5xForbindelsesofficer (typisk Kaptajner, mobilisering)

Sekretariat
-Administrationsofficer (typisk Kaptajn)


Staben fortsatte sit virke efter Den Kolde Krig, imens Bornholms Værn og Region VII gradvist blev mere og mere ramt af de besparelser der fulgte i 1990´erne. Med nedlæggesen af Bornholms Værn i år 2000, fortsatte Staben som kernen i det der kom til at hedde Lokalforsvarsregion Bornholm, der militært bestod af en Motoriseret Infanteribataljon (opstillet af Livgarden) samt Bornholms Hjemmeværn. I 2005 blev også Lokalforsvarsregion Bornholm nedlagt og rullet sammen med Totalforsvarsregion København. Siden da har der ikke været nogen selvstændig militær kommando for Bornholm